Ideer til billige dåbsgaver - 6 gode gaver til under 200 kr

Står du og skal til barnedåb, og ved du ikke, hvad du skal give i dåbsgave? Så læs med her. Det kan nemlig være svært at vide, hvad du skal give til sådan et lille menneske, især hvis du er på budget. Det kan også bare være, at du skal til barnedåb for første gang, og ikke ved hvad du bør give.

Derfor får du her 6 ideer til gode dåbsgaver, der holder til budgettet og samtidig kan være nyttefulde og sentimentale. Gaverne behøver nemlig ikke at være helt vilde og ekstravagante for at være gode. Når det kommer til barnedåb, så kan helt simple gaver være guld værd.

Spilledåse

En spilledåse er et enkelt mekanisk musikinstrument, der frembringer lyd, når der klikkes, trækkes i den mm. Der findes spilledåser i mange forskellige, søde designs. En spilledåse er et perfekt værktøj til både at skabe ro og tryghed hos babyer og små børn, men kan også bruges som underholdning - to ting, der altså nemt kan klares uden teknologi med en spilledåse. Spilledåser har været brugt i mange år, og kan tages med på farten. Det er den perfekte gave til både baby og forældrene.

En sparegris

En sparegris i dåbsgave kan symbolisere barnets første opsparing og er en genial gaveide. Her kan forældrene helt fra starten have mulighed for at lægge et par mønter til side her og der, som barnet en dag kan få glæde af. Det er en sød og hyggelig lille gave, som faktisk også kan få en særdeles praktisk funktion senere hen.

Tøj

Babyer og generelt små børn vokser ud af tøj i ingen fart, og derfor er nyt tøj altid noget, der kan bruges. Det kan for eksempel være nye sparkedragter, søde bluser og kjoler, bukser eller små sokker. Vi kender alle det med at sokkerne på mystisk vis forsvinder - og det gør det ikke nemmere, når det er i miniature størrelse!

Hvis du er på udkig efter andre ideer til dåbsgaver , så kan du på linket finde mange flere gode og specifikke dåbsgave ideer i alle prisklasser.

Legetøj

Ligesom med tøj, så sker der også udskiftning i legetøjet, i takt med at barnet bliver ældrere og udviklingsniveauet og interesserne ændrer sig. Nyt legetøj er derfor altid noget, der er brug for med små børn i familien. Derudover bringer legetøj både stor glæde i børns opvækst, men det kan faktisk også hjælpe med at udvikle barnets intellekt og læringsevner. Der findes uendeligt meget forskelligt legetøj på markedet til alle priser, og hvert stykke legetøj er derfor unikt.

Personlige babybøger

En personlig babybog giver mulighed for at få dokumenteret og gemme minder af barnets første år af livet. Der findes mange forskellige slags personlige babybøger. Der er den klassiske fotobog, og der er bøger, der giver forældrene mulighed for at skrive alle detaljer og milepæle ned.

Dette er guld for både forældre og børn at kigge tilbage på. Derudover så er det faktisk også muligt at finde fiktionsbøger, hvor barnet er hovedpersonen i bogen med personlige detaljer som navn, familiemedlemmer m.m. Det er en hel unik gave, der vil blive interessant, når barnet er et par år gammelt og begynder at kunne forstå - og ikke mindst læse.

En håndlavet gave

En håndlavet gave er ikke kun billigere, men er også mere personlig og sentimental. En håndlavet gave viser nemlig, at der er brugt tid og energi på det, og det er noget, som barnet vil kunne kigge tilbage på og være taknemmelig for - og kan endda gå i arv som et godt minde. Der findes mange forskellige ting, du kan lave selv. Her er et par ideer:

  • Strik og hækling: Det er kun fantasien, der sætter grænser, når det kommer til strik og hækling. Det kan for eksempel være tøj, et tæppe eller noget helt tredje. Det smarte ved at strikke og hækle er, at du for eksempel kan sætte barnets navn på eller på anden måde personliggøre det uden at skulle betale ekstra for det.
  • Maleri: Slip din kreative side løs og mal et maleri, som kan pynte på børneværelset. Det kan for eksempel være et portræt af barnet eller familien, men også andre kreative motiver som dyr, planter, eventyrfigurer og meget mere.
  • Hjemmelavede smykker: Smykker er en yderst populær dåbsgave. Men du behøver ikke at bryde budgettet for at give smykker, du kan nemlig lave dem selv! Dette kan du gøre på mange forskellige måder - for eksempel perlesmykker, flettede smykker og meget mere. Du kan for eksempel bruge armbånd med charms, der repræsenterer barnets stjernetegn, fødselsdagsdato eller andre personlige ting.
  • Håndlavet legetøj: Du kan faktisk også lave håndlavet legetøj. Dette kan f.eks. være fyldte bamser eller trælegetøj. Når du laver legetøj selv, er det kun fantasien, der sætter grænser og ligesom alt andet håndlavet, så har du mulighed for at sætte dit eget præg på det og personliggøre det.

Menu
Top